Under sit ophold i Paris i 1930’erne var den amerikanske forfatter Henry Miller bogstaveligt talt en evigt opsugende svamp, når det kom til alkohol, kvinder og alskens løsslupne beskæftigelser. Han nedsvælgede hele den parisiske atmosfære på godt og ondt. Opmundret af den nære veninde og salonværtinde Anaïs Nin lod han sine iagttagelser få skriftlig form i gennembrudsromanen Krebsens vendekreds fra 1934. En sanddru og profan kritik af en tid, et folk og en mentalitet, hvor Miller vandrer Paris rundt med tom mave og erektion, mens alting rabler og er med fuld fart på vej af helvede til. Samme selvbiografisk funderede form går igen i Millers anden større roman fra pariserårene Stenbukkens vendekreds fra 1939, der er en mental afsked med hjemlandet Amerika. Miller leverer her en besk beretning om sin immigrationsopvækst i New York, de første udpræget negative erfaringer med arbejdslivets trældom samt de dertilhørende slag hans spirende forfatteraspirationer led. Miller er kendt som en ærlig og ucensureret skildrer af sin tid og omverden, på en gang frivol og sensibel. Formen er fri som tanken og målet er oprør imod ethvert besnærende snæversyn. Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds genudgives nu begge samtidig på forlaget Rosenkilde & Bahnhof.