”Ved Stalingrad var der så mange dræbte, at hestene holdt op med at være bange for dem. Normalt bliver de skræmt. En hest vil aldrig træde på et dødt menneske. Vi samlede vores egne døde op, men tyskerne lå spredt ud over det hele. Frosne … Iskroppe … Jeg var chauffør, jeg kørte kasser med ammunition, og jeg kunne høre, hvordan deres kranier knustes under bilens hjul … Deres knogler … Og jeg var lykkelig …”
***
Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”. Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker. Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene. Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar. Bogen er den første i forfatterens store projekt om at beskrive den store historie fra det lille menneskes perspektiv i korværket Utopiens stemmer.
Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt" i de 447 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 07-11-2015
Verdenslitteratur ... en – bogstavelig talt – mageløs bog
Et stort, sorgfuldt korværk
’Det er på samme tid en overvindelse og en poetisk oplevelse at læse’ nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitjs dybt originale roman om nogle af de kvinder, der kæmpede i Den røde hær under Anden Verdenskrig. Bogen ligner ikke noget andet, den er fyldt med gru og rædsler, følelser og sensibilitet. [Kort referat]
Et vedkommende og nuanceret portræt af en virkelighed, de fleste af os har enormt svært ved for alvor at begribe
Anden Verdenskrig mellem kjoler og kugler
Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj fortjente ikke Nobelprisen i litteratur for stor litterær elegance. Til gengæld er prisen fuldt fortjent for hendes beskrivelse af krigens ’monumentale grusomhed’ i denne polyfoni af kvindelige erindringer fra Anden Verdenskrig. ’Det ene øjeblik fortælles der om den foruroligende og sødlige lugt af brændte menneskekroppe eller om den sårede, der i panik forsøger at holde styr på sine forsprængte indvolde. I næste nu hører vi om menstruationens irritationer og om trangen til at pynte sig med interimistiske kjoler eller medbragte øreringe.’ Denne absurde pendlen mellem grusomhed og hverdag ’ligger som en ejendommeligt affektiv resonansbund igennem bogens samling af vidnesbyrd.’ [Kort referat]
En helt enormt stærk bog ... virkelig god og virkelig brutal
Smertekor
Den nyslåede nobelpristager Svetlana Aleksijevitj giver plads til et hav af lidelsesfyldte kvindestemmer i sin virkelig gode og virkelig brutale første bog, der nu er kommet på dansk. [Kort uddrag]
