Krigens folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse gennemgår nogle af de mest principielle folkeretlige spørgsmål, der opstår, når stater forsøger at bekæmpe terrorisme ved brug af militære magtmidler i udlandet. Bogen rummer i den forbindelse både diskussioner om den terrorbekæmpende magtanvendelses forenelighed med den del af folkeretten, der regulerer staters overordnede brug af væbnet magt mod andre stater - jus ad bellum - og den del af folkeretten, der fokuserer på den mere specifikke magtudøvelse under væbnede konflikter - jus in bello.

Bogen fokuserer på en række konkrete aspekter ved moderne væbnet terrorbekæmpelse. Det drejer sig først og fremmest om omfanget af staters ret til selvforsvar mod international terrorisme, herunder om afklaringen af, hvornår terrorisme er at anse som et "væbnet angreb", der udløser en ret til selvforsvar. Det diskuteres i den forbindelse, om private aktørers terrorhandlinger kan udløse en ret til selvforsvar og hvorledes et sådant selvforsvar i givet fald skal udøves.



Indholdsoversigt

Forord

DEL I. Om bogen
Kapitel 1. Om bogen

DEL II. Jus ad bellum og international væbnet terrorbekæmpelse
Kapitel 2. Om Jus ad bellum
Kapitel 3. FN's Sikkerhedsråd og international terrorisme
Kapitel 4. Retten til selvforsvar - sædvaneretten og kravet om et væbnet angreb
Kapitel 5. Fra hvilket tidspunkt må en stat gribe til selvforsvar?
Kapitel 6. Mod hvem må selvforsvaret rettes?
Kapitel 7. Selvforsvarets nødvendighed, proportionalitet og bevisbyrde

DEL III. Jus in bello og international væbnet terrorbekæmpelse
Kapitel 8. Om jus in bello - og international terrorbekæmpelse
Kapitel 9. Terroristers status under international terrorbekæmpelse
Kapitel 10. De internationale menneskerettigheder under væbnet konflikt
Kapitel 11. Målrettede dødelige angreb på mistænkte terrorister
Kapitel 12. Frihedsberøvelse af mistænkte terrorister

DEL IV. Konklusion
Kapitel 13. Konklusion

Litteratur
Domme og udtalelser