Jeg er et barn; jeg elsker min krig
Krigen i Naja Vucina Pedersens urolige prosa er også en eksistentiel krig, en krig der udspiller sig ved en 'mands indtrængen i en kvindes krop'. Det er et vildtvoksende, "ordspillende og meningsnedbrydende værk" båret af dets musikalitet samt destruktive karakter, snarere end af en underliggende betydning, sat i verden for at åbenbare en større klarhed. [Kort referat]