hinanden med afstandstagen, mistænkeliggørelse, spredning af fordomme og dræbende ligegyldighed. I vore dage er vanviddet så åbenbart, at mange mennesker er begyndt at sige: Er det i grunden ikke den samme Gud vi alle tilbeder? Og hvem kan med sikkerhed sige, at hans religion er den sande og alle andres er vildfarelser?

Der er langsomt ved at vokse en forståelse frem i verdens bevidsthed, at der naturligvis kun kan være én sandhed om livets mening, men at den er pakket ind i menneskelige forestillinger, beroende på historisk tid, folkementalitet, folkesituation og meget mere; dertil en gang teologisk tankegods.

I det foreliggende lille hefte skelner forfatteren klart mellem det gudgivne og det menneskeskabte i enhver religion. Dette gudgivne, som er den mystiske erfaring, synes at nærme sig identitet, jo højere og jo dybere det religiøse menneske udvikles. Denne identiske kerne kalder forfatteren en universel religion.