Kristus og menneskesjælenSjælens tre veje til Kristusaf Rudolf Steiner

Kristus og menneskesjælen
4 foredrag holdt i Norrköping 12.-16. juli 1914. Fra GA 155.
Oversat af Carin og Sidsel Astrup.
Mennesket skal blive til en personlighed, som behøver den frie vilje. Derudover behøver det at finde vejen til det guddommelige i verden. Kimen til disse to udfoldelser er givet som gaver til mennesket. Den første kommer frem i billedet af syndefaldet. Den anden træder frem ved Golgatamysteriet.

Kristus er at finde i Det gamle Testamente, men menneskene erkendte ham ikke. Gud gav sin vilje til kende gennem elementerne. Kristus var der og virkede for hedningerne gennem mysterierne. Hedningerne kunne endnu ikke ved egen kraft finde Jordens mening. Jøderne fik viljen givet gennem lovene. Hedningerne fik visdommen gennem mysterierne. Gud erkendes ikke gennem vilje, ikke gennem visdom. Menneskesjælen må bære sin bevidsthed gennem døden. Kærlighed blev givet, idet Gud blev menneske i Jesus Kristus. – Vilje, visdom og kærlighed. I denne kærlighed oplever sjælen sit forhold til Kristus.

Idealer “indforsjæler” sig i et menneskes væsen og vil gennemtrænge dets nye jordeliv. De virker ikke blot på den enkelte, men på hele menneskeheden. Gennemkristner vi antroposofien, strømmer den som sæd ind i hele menneskeheden. Det forbliver frugtbart for den enkelte, men bliver et gode for hele menneskeheden.

“Ikke jeg, men Kristus i mig”. Vi optager til egen fuldkommengørelse, men også for hele menneskeheden. Idealer må overgives til Kristus, så vi ikke gør os fremmede for verden. Bliver hermed reale kim. Det, jeg har erhvervet for mig selv, bliver gennem Kristus til fælles gode for hele menneskeheden.

Lucifers og Ahrimans betydning og opgave i verdensordenen. De har fået deres rolle af de fremskridende guder i de åndelige verdener. Disharmoni opstår, når de tiltager sig roller på det fysiske plan, som ikke er tiltænkt dem. Lucifer og Ahriman er gudsmodstandere, men samtidig nødvendige i hele verdensordenens gang.

Vi må skelne mellem objektiv og subjektiv synd. Kristus tager den objektive skyld på sig, men den subjektive må mennesket selv sone gennem sin karma. ”Dine synder er dig forladt”, betyder ikke en karmisk kendsgerning, men en kosmisk kendsgerning. Mennesket kan forløse sig selv gennem karma, men den kosmiske Kristus forløser Jorden. – En gud fra de øvre verdener måtte blive jordudviklingens fører.

Ved jordtidens slutning er de gennemkristnede rester fra de enkelte inkarnationer sammenpresset og danner et åndslegeme. Vi vil opstå i legemet, i det af Kristus – gennem de enkelte inkarnationer – fortættede jordlegeme. Kristus er ikke blot død for det enkelte menneske, men for hele menneskeheden. De såkaldt døde arbejder med os.
Sjælens tre veje til Kristus To foredrag holdt i Stockholm 16.-17. april 1912. Fra GA 143
Oversat af Vagn Predbjørn Jensen.
Ældre tiders vej til Kristus gik gennem evangelieteksterne. Nutidens vej går gennem indre Kristuserfaring, og fremtidens vej går gennem indvielse eller initiation.

Bevidstheden om jeget går en anden vej end bæreren af jeget. Derfor bliver vi syge, og derfor ældes vi. Mennesket regner med sit jeg fra omkring 3-års alderen. Mennesket er først modent til at udvikle sit jeg ved egne kræfter omkring 20-års alderen. Her er vi et dobbeltmenneske. Mennesket kan selv søge forbindelse med den åndelige verden inden for den enkelte inkarnation. Ud fra jeget kan jeg gøre mig stærkere og stemme min sjæl, så der tilflyder hjælp fra den åndelige verden.

Antroposofi kan give ethvert menneske viden om de hemmeligheder i tilværelsen, som sjælen længes efter at erkende. Betydningen af og meningen med Kristi inkarnation.
Sygdom og skrøbeligheder er gaver fra de vise guddommelige magter. Vi må takke Kristus for, at vi hensættes til at gennemleve vores skæbne, indtil vi har båret vores karma til ende. Mennesket skal blive til en personlighed med den frie vilje og finde vejen til det guddommelige i verden.

Hvad er konsekvensen ved at dræbe dyr og påføre dem smerte?