ser hun i tilbageblik sin excentriske barne- og ungdomstid - det store hus med tagetagen, som hjemsøges af spøgelser, hendes mærkelige tvillingebror Frank, hendes far George, som med jævne mellemrum forsvinder til sin afrikanske krokodillefarm, og ikke mindst hendes vege og totalt upraktiske mor.
I denne klassiske fortælling om kærlighed og selvindsigt kombinerer Julia Darling det realistiske med det surreale i et malende og billedrigt sprog. Det er både morsomt, vittigt og grumt.
Uddrag fra bogen: Jean fik i alt to børn, som blev omplantet fra hendes forholdsvis sikre hule til et usikkert miljø. Vi dykkede fra vand til luft, den ene efter den anden, og landede i en broderet kurv, der blev stående i flere måneder ved siden af vores mors seng. Jeg var den første, og så var der Frank. Jeg var åbenbart smuk med stålende øjne og fægtende, sejrrige arme, hvorimod min tvillingebror Frank var slatten og gnomagtig, med en stribe bumser og en fladtrykt næse. han var grå, og jeg var lyserød. Han lå på maven og kiggede på sin hvide hovedpude, mens jeg stirrede vredt på loftet og sparkede med benene, som om jeg forsøgte at kravle tilbage op ad en håbløs trappe. De kaldte mig Gertrude, tilsyneladende til minde om min afdøde bedstemor, men jeg tror, at de gjorde det for at modvirke mit udseende. Jeg var tydeligvis ikke en Gertrude, og navnet blev hurtigt forkortet til Gert, hvilket var endnu værre. Jeg voksede modvilligt ind i navnet, og jeg tænker ofte på, hvad der ville være sket, hvis de havde kaldt mig Emily eller Lucretia eller et andet navn med et skær af værdighed. På grund af mit navn er mine ben nu korte, og mit hår er tungt og fladt. Jeg har også min bedstemors tykke ankler og drævende måde at tale på.