Krop og atmosfærer er en introduktion til den tyske fænomenolog Hermann Schmitz, der er den filosof, som i nyeste tid mest konsekvent har gjort op med sjæl/legeme-dualismen i alle dens former og har fremhævet den grundlæggende betydning af den sansende og følende krop for menneskesynet.

Siden Platon er der to fejltagelser, der har bestemt menneskesynet i Europa og Nordamerika. Den ene er, at vores krop udelukkende er blevet forstået som det fysiske legeme, naturvidenskaben har beskrevet. Den anden er, at følelser udelukkende er indre, private sjælelige fænomener. Den sjæl/legeme-dualisme, der ligger bag disse opfattelser, er en intellektuel konstruktion, der har som formål, at mennesket skal underlægge sig kroppen og følelserne og beherske dem.

Disse to fejltagelser har haft den skæbnesvangre konsekvens, at mennesket er blevet fremmedgjort over for sin egen krop og sine følelser. Det ensidigt beherskende forhold til krop og følelser har bevirket, at vi ikke kan hvile i vores krop eller i den natur, det er vores vilkår at være omfattet af og leve i. Især religionen, moralen og retten har lidt under den traditionelle fejlagtige forståelse af følelserne, da de ifølge Schmitz er rodfæstede og begrundet i følelsen.