Netop dén kan nå og begejstre brede befolkningsgrupper. Prisen er i yderste konsekvens, at debatten efterlades uden kriterier til at skelne: Hvis bare et publikum kan lide et kulturprodukt, gælder det automatisk som godt.

En parallel polarisering gør sig gældende i spørgsmålet om kommerciel versus ikke-kommerciel kultur. Her vidner den blotte eksistens af et betalingsvilligt publikum i sig selv, ifølge nogle debattører, om et kulturprodukts høje kvalitet, mens andre tværtimod betragter kommercielle hensyn som væsensfremmede og potentielt ødelæggende for kvalitetskultur.