køn, race, seksualitet, tro eller social klasse. Alligevel har vi ikke kunnet etablere omgangsformer, hvor det var tydeligt, at alle vitterligt var lige i værdighed.

Udgangspunktet for antologien er forestillingen om, at når vi ikke har kunnet grundfæste idealet om lige værdighed, har det noget at gøre med menneskers behov for at have en kulturel identitet. Kulturer indeholder topografiske landkort, som angiver hvad der står højt og er værd at stræbe efter, og hvad der står lavt og bør undgås. Kulturer er netop kendetegnet ved, at ikke alting er lige værdifuldt. Som individer har vi brug for at danne vores egen unikke og værdifulde identitet ved at kombinere forskellige værdier, knyttet til de forskellige kulturer vi lever i, hvad enten det er sportsklubbens kultur eller nationalstatens. Vi har brug for disse mange kulturers værdistandarder for at kunne forme vores identitet, for at finde mening og for at kunne orientere os i verden. I fodboldklubben er fodbold vigtigere end håndbold, og vores klub vigtigere end de andre. Det er med til at gøre deltagelsen i klubben til noget særligt og værdifuldt. Derved fremtræder en potentiel konflikt mellem på den ene side kulturelle landkort og på den anden side idealet om ligeværdighed. Hvor skal vi placere de mennesker, som identificerer sig med det, vi selv sætter lavt? Heraf opstår kampen mellem kulturel identitet, som sætter forskel, og lighedsidealet, som fordrer lighed.

Hvordan kan vi så forene behovet for kulturel identitet med hensynet til alles lighed i værdighed? Vi har bedt forskere inden for etnografi, antropologi, kulturforskning, statskundskab, pædagogisk filosofi og filosofi give bud på, hvordan spændingen mellem kultur og lighed tager sig ud. Antologien er inddelt i 4 dele, der behandler hhv. kulturlighed i historien, kulturlighed i teorien, kulturlighed i praksis og kulturlighed i filosofien. Dermed bliver problemstillingen belyst fra mange forskellige perspektiver.