har den sociokulturelle indfaldsvinkel har haft svært ved at finde indpas i psykologifaget, og Michael Cole indleder derfor sin bog med at stille spørgsmålet: ”Hvorfor har psykologer så svært ved at give kulturen en plads i deres tænkning?” I bogens første kapitler skildres, hvilken rolle kulturperspektivet har spillet for forskellige retninger inden for psykologien, siden psykologien etableredes som videnskabelig disciplin. Michael Cole gennemgår de tidligste forsøg på at formulere en såkaldt ”anden psykologi”, de sovjetiske psykologers, ikke mindst Vygotskijs, arbejde med at opstille principper og et program for en sådan psykologi, frem til nutidige forfatteres, bl.a. Richard Shweders og Jerome Bruners, arbejder. Bogen skildrer videre Michael Coles egne feltundersøgelser i fremmede kulturer, der gradvis fik ham til at indse, hvor kulturbårne traditionelle procedurer og undersøgelsesmetoder er, og til at forsøge at nå frem til alternative metoder, der indtænkte den kulturelle dimension. Ikke mindst hans arbejde som ung forskningsassistent hos Luria i Moskva og hans senere arbejde med at redigere en række af Lurias og Vygotskijs værker har virket inspirerende på hans arbejde. I bogens sidste kapitler trækkes trådene op til i dag. Her beskrives desuden Coles og hans medarbejderes mangeårige forsøg på helt konkret at skabe steder for læring, der tager højde for sociokulturelle aspekter, og på at beskrive, hvad god undervisning overhovedet er. Michael Cole er i dag professor på University of California i San Diego. Kulturpsykologi kan læses som hans ”faglige testamente” og syntese af over tredive års arbejde på området. Michael Cole har tidligere været gæstelærer på Psykologisk Institut på Københavns Universitet. Bogen er oversat fra engelsk efter []Cultural Psychology – a Once and Future Discipline [] af Lisbeth Eriksen.