Kun til navlen af Linea Maja Ernst
Spar op til267 kr.
Bedste pris: 155,00 kr.Romaner og noveller

Kun til navlen

af Linea Maja Ernst

72/100
ifølge 13 anmeldere
bog.nu metascore

Skamløst underholdende ... ustyrlig morsom

- Kristeligt Dagblad

Billigst
williamdam.dk
800,00 kr.
Fragt 35,00 kr.
På lager
Gå til butik
Bog&ide
1.019,95 kr.
Gratis fragt til butik
1-3 hverdage
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

En gruppe venner i begyndelsen af trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til...

et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?

13 boganmeldelser

Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Kun til navlen" i de 580 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

KD

Kristeligt Dagblad

Anmeldt af Nils Gunder Hansen 3. maj 2024

Skamløst underholdende ... ustyrlig morsom

Syv selvbevidste syndere i sommersol

Linea Maja Ernst har skrevet den store lille danske roman om millennial-generationen. Den er skamløst underholdende med sin blanding af skærsommernatsdrøm, satire og selvforelskelse.

P

Politiken

Anmeldt af Camilla Stockmann
11. maj 2024

En bog, der er let læst, men alligevel sætter sig som en tyngde

B

Berlingske

Anmeldt af Merete Reinholdt
12. maj 2024

En bemærkelsesværdig og mere end fornem debut

Værsgo – her er bogforårets første fuldmodne mirakel

Linea Maja Ernst romandebuterer med en skøn, sensuel skærsommernatsdrøm af et satirisk portræt af millennialgenerationen.

JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Kasper Schütt-Jensen
8. juni 2024

En dramaturgisk vellykket fortælling

De dyrker yoga, finere madlavning og sex på tværs af venskaber

Linea Maja Ernst debuterer med romantisk samtidskomedie om at være fanget i en livsfase. Et satirisk og vellykket portræt af en generation af millennials, der mere end noget andet frygter at blive indhentet af småborgerligheden.

I

Information

Glimrende anmeldelse af Erik Skyum-Nielsen3. maj 2024

En intens, konfliktmodig og under alle omstændigheder interessant roman

Sommernattens smil

Litteraten Linea Maja Ernst debuterer som skønlitterær forfatter med problembevidst generationsportræt.

WA

Weekendavisen

Glimrende anmeldelse af Lilian Munk Rösing3. maj 2024

Udfolder sin helt egen charmerende litterære stemme

Natkjoleflydende i skovsøen

Skærsommernætter. Linea Maja Ernst kan skrive om seksuelt begær, så læserens eget vækkes. Hendes debutroman er et normkritisk generations- og klasseportræt, som trods pletvis plat dialog har sin egen charme, på én gang flabet og skrøbelig, koket og sensibel.

B

Bogtanker

Glimrende anmeldelse26. juli 2024

Virkelig godt skrevet

OT

Ordtryk

Glimrende anmeldelse25. december 2024

En roman om venskab og kærlighed ... rigtigt godt forløst

BB

Bogblogger.dk

Fremragende anmeldelse af Krista Bauer3. maj 2024

Forrygende!

LS

Litteratursiden.dk

Glimrende anmeldelse af Britta Riis Langdahl3. maj 2024

Et fornemt fletværk

KUN TIL NAVLEN

Linea Maja Ernst debuterer med sin normkritiske, moderne skærsommernatsdrøm, hvor stemmer flyder sammen til en flertydig strøm af kærlighedsforviklinger.

LN

Littuna.nu

Glimrende anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen17. juni 2024

En erotisk nyfortolkning af tv-serien Venner

Til din ferie: KUA-core og hede sommerdage

Weekendavisens skribent Linea Maja Ernst tager os med i sommerhus i sin debutroman Kun til navlen. Æstetikken er klar som sommerdagene, berøringerne er bløde og den sitrende flirt får frit spil, mens sætninger maler stillebener frem af pisket smør på et dækket morgenbord. Lad dig forføre af dagdrømmeri om sexstillinger og græske guder i denne sommers uomgængelige hængekøjeroman.

KK.

Kulturkapellet

Glimrende anmeldelse af Birgitte Amalie Thorn29. juli 2024

En sanselig, stemningsmættet og tankevækkende roman

AT

ATLAS

Middelmådig anmeldelse af Rebekka Bundgaard6. maj 2024

Det er ikke den slags bog, der lever videre i kroppen efterfølgende

Kun navlen

Linea Maja Ernsts veloplagte romandebut sælger sig selv som et satirisk portræt af millenialgenerationen, men er i virkeligheden det stik modsatte: En slags utopisk fanfiction om en ualmindeligt lækker vennegruppe, hvor alle er mere ens, end de selv vil tilstå.

6 bøger der minder om "Kun til navlen"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Kun til navlen" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Kun til navlen, Sort Læseklub af Stine Haynes
Ligesom i 'Kun til navlen' er fornemmelsen af sommerens varme og vandets nærvær helt central for atmosfæren og skaber en utrolig sanselig læseoplevelse.
Midsommer af Keld Belert
Denne roman udforsker, ligesom 'Kun til navlen', de komplekse og ofte grænsesøgende relationer i et voksenliv, hvor sommerens varme får undertrykte spændinger til at boble over.
Midsommer
af Keld Belert
Nærmest hinanden af Sanne Munk Jensen
Ligesom i 'Kun til navlen' skildres her den sitrende overgangsfase mellem to livskapitler, hvor venskaber og sommerens intense stemning danner rammen om en personlig udvikling.
Nærmest hinanden
af Sanne Munk Jensen
Mellem festerne af Heidi Fjelstrup
Ligesom i 'Kun til navlen' er her fokus på en sommer, der markerer et før og et efter, og hvordan nye omgivelser tvinger os til at genoverveje vores identitet.
Mellem festerne
af Heidi Fjelstrup
Mellem linjerne af Anna Line Søgaard
Denne bog deler den samme skarpe interesse for det, der foregår under overfladen, og hvordan vi ofte kæmper med at formulere vores inderste usikkerhed over for andre.
Mellem linjerne
af Anna Line Søgaard
Om en hals af Louise Juhl Dalsgaard
Begge værker fanger den sitrende og sårbare følelse af at stå på tærsklen til noget nyt, mens man kæmper med forventningerne til, hvordan et voksenliv bør se ud.
Om en hals
af Louise Juhl Dalsgaard