Guldalderens billedkunst anskues almindeligvis som hverdagsbilleder. Men den synsmåde er alt for snæver. Der står større ting på spil i tidens kunst end at gengive et fortroligt hjørne af virkeligheden. Guldalderens kunst fortæller om en forståelse af fundamentale eksistentielle spørgsmål. Om splittelse og sammenhænge i menneskelivet og indsigt i de større rammer, som dette liv er indfattet i. Det er denne kundskab om mennesket og verden, som guldalderens kunstnere skildrer den, der er hovedtematet i Kundskabens billeder. Også denne kundskabs krise og sammenbrud illustreres, som det kommer til udtryk i 1800-tallets slutning. Tværs igennem hele 1800-tallets kunst går en optagethed af kærligheden som samlende og forløsende erfaring i livet. Denne optagethed går også som en rød tråd gennem Kundskabens billeder. Det er en kundskab, der kredser om Paradis-billeder, tabte og genfundne. Bogen publicerer og analysere bl.a. en række billeder, der ikke tidligere har fundet deres naturlige plads i den kunsthistoriske litteratur om 1800-tallet.