store dele af kontinentet til en radioaktiv ødemark.
Howard kæmper med sin skyldfølelse, og beder om at blive sat ned midt i det radioaktive landskab for at dele skæbne med de millioner, hvis død han har været med til at forårsage. Mod sin forventning finder han en lille by, der ved et tilfælde har undgået den værste radioaktive ildstorm, og han slår sig ned på det forladte sted. Snart slutter enkelte andre strejfere sig til ham, og han begynder at tænke på mere end dagen og vejen. En af de tilkomne er en kvinde, og da hun bliver gravid, frygter alle for de mutationer, strålerne kan have forårsaget …

Romanen er oprindelig udgivet i 1955 og fik pæn opmærksomhed af kritikken. Man var ikke forvænt med science fiction der faktisk havde et budskab. Det var et budskab der ramte perfekt ned i den kolde krig – og desværre er det et budskab der endnu engang synes at være ved at blive aktuelt, i takt med at de internationale spændinger eskalerer.