Bogen søger at udpege de konkrete, tingslige og frit tilgængelige elementer og relationer i kunstværket, som den æstetiske oplevelse bygger på.

Ifølge forfatteren findes der ikke nogen egentlig æstetisk erkendelse, en slags indsigt, som skulle være forbeholdt de gode kunstnere og kunstteoretikere. Når man taler om kunst behøver man ikke at sige særligt dybe ting. Man kan og må nøjes med at beskrive, hvad man ser, og hvordan man ser det. Man må begrunde sin meningsfulde oplevelse af kunstværket ud fra det, som alle har adgang til.

Oplevelse af kunst og kunsten selv kan naturligvis ikke sættes på formel. Det forhindrer hverken oplevelsen eller kunsten i at have formelle egenskaber, som det er værd at fastlægge. Bogens billed- og tekstanalyser gør således brug af mange af de metoder og begreber, som i de seneste år er blevet udviklet inden for den kognitive semiotik.

Med udgangspunkt i malerier af El Greco, William Turner, Claude Monet og Vilhelm Hammershøi samt tekster af Ernst Cassirer, René Thom, Paul Valéry, Gaston Bachelard og Roman Ingarden tegner litteraturhistorikeren og semiotikeren Peer F. Bundgård her omridset af denne kunstværkets semiotik.