At få det ud gennem hornet, det man hører inde i sit hoved, det er for dem stadig en gåde, selv om både Arne og Mikael lader som om de ved alt om jazz. Man kan selvfølgelig ”snyde”, lade som om man ved hvad man gør, spille de toner man ved er de rigtige i forhold til tonearten og harmonierne, men man ved godt at man snyder, at det ikke er sådan en rigtige jazzmusiker gør når han improviserer. Men at det til syvende og sidst er det det kommer an på, at improvisere, det er de ikke i tvivl om. Det er som at få et kig ind i det forjættede land at lytte til de dygtige københavnske jazzmusikere. Det får dem til at føle sig umådeligt underlegne, ja, totalt uduelige, men vækker også en brændende trang til at blive lige så dygtige.