"Det begyndte med, at jeg skrev til Dansk Arbejdsgiverforening og spurgte dem, om de ikke havde et firma eller to, som jeg kunne lave et eksperiment med. Det drejede sig om at ansætte en medarbejder, som ikke skulle sættes i arbejde, men som kunne gå rundt og beskæftige sig selv. Det skrev jeg.



Samtidig skrev jeg til kulturministeriet og bad om lidt penge til et eksperiment, der drejede sig om at ansætte en arbejder i en virksomhed i seks måneder. Arbejderen skulle ikke pålægges noget arbejde, men skulle beskæftige sig selv i en ufaglig adfærd. Jeg søgte om arbejderens løn."



Knud Pedersen inddrager os i en fluxus-kunstners mærkelige univers. Vi hører om hans konceptkunstneriske virke, der rykker det traditionelle kunstbegreb op med rode og spreder det som konfetti omkring sig. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.