
UdsolgtBolig, sport og fritid
Kunsten at strikke en Ø
?/100
Billigst lige nu
Udsolgt

UdsolgtBolig, sport og fritid
Kunsten at strikke en Ø
?/100
Billigst lige nu
Udsolgt
Vælg udgave
Ingen priser

Kunsten at strikke en Ø
Forfatter: Annette Danielsen
Format: Indbundet bog
Sider: 112
ISBN: 9788799451500
Forlag: AnnetteD
Udgivet: 10. september 2011
Alle boghandlere
Forlagets beskrivelse
Kunsten at strikke en Ø indeholder 15 opskrifter til mænd og kvinder. Inspirationen til strikkemodellerne kommer fra nogle af Danmarks smukke øer. Idéerne er blandt andet opstået af smuk natur, øens beliggenhed eller en god historie. Modellerne er strikket i Isager garn. Opskrifterne er gennemstrikkede og grundig beskrevet. Strikkemodellerne indeholder forskellige teknikker, sjove detaljer og fine finesser.
Annette Danielsen siger om bogen:
Det er ingen kunst at strikke - når man bare kan det.
Og det er ingen kunst at strikke en ø - hvis man bare har sin fantasi med sig.
I sommers var jeg på ø hop i Danmark - en stor fornøjelse. Min fotograf Anne og jeg kunne godt se, at nogle af øboerne havde et smil i øjet - de synes simpelthen, at ideen med at strikke en ø var for skør, men alligevel tog de godt imod os. Hummerfabrikken på Læsø var blandt andet et af de steder, hvor der blev grinet smørret, men ikke desto mindre blev der gladelig slæbt hummer ud til fotografering. Hø, hø, sagde fiskemanden og rettede lidt på hummernes klør så de præsenterede sig ordentligt for fotografen.
Fælles for de mennesker der mødte os, var en tydelig stolthed over at kunne vise sin ø frem. Bagved fortællingerne om naturen, folk og fæ var der en bevidsthed om at være "medejer" af en lille unik plet på det store landkort.
Jeg kan få gåsehud af at tænke tilbage på de oplevelser der har været undervejs. Både fantastiske naturoplevelser og fantastiske oplevelser i mødet med ø boerne.
Bogen ville være blevet alt for tyk, hvis alle danske øer skulle med. Jeg har plukket med hård hånd. Nogle af øerne har jeg en tilknytning til - andre øer har måske en sjov historie, et sjovt navn eller en beliggenhed som var interessant. Hvis der rimeligt hurtigt dukkede en strikmodel frem i mit hoved, når jeg "zoomede" indpå en given ø - ja, så kom øen med i strikkebogen.
Jeg håber I finder jeres yndlings ø.
Rigtig god fornøjelse med strikkepindene.
Ingen boganmeldelser ...Læs mere›
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Kunsten at strikke en Ø' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.628 andre anmeldelser af bøger.