Hvad var egentlig kommunismens oprindelige demokratisyn? Og hvordan forvaltede, eller måske udviklede, et vesteuropæisk Sovjetorienteret kommunistparti som Danmarks Kommunistiske Parti dette demokratisyn, i tiden fra partiets fødsel og frem til den kolde krig? Var de danske kommunister først og sidst antidemokrater? Eller skete der reelle bevægelser i demokrati- og frihedsopfattelsen? Fandtes der et demokratisk potentiale i den danske partikommunisme, som allerede i årene omkring Anden Verdenskrig pegede frem mod dannelsen af SF?
Spørgsmålene er hovedemnet for denne arkiv- og kildebaserede bog, der desuden undersøger – og afviser – teorien om at de danske kommunister under Hitler-Stalinpagten 1939-41 blev protyske og hverken angreb de danske nazister eller skænkede national befrielseskamp en tanke.
Men bogen griber også fat i de sidste årtiers dominerende demokratibegreb. I takt med at kommunismens idé kobledes stadig tættere sammen med Gulags despoti, blev begreber der kunne knyttes til denne idé sat under pres: lighed, fællesskab, økonomisk demokrati. Bogens historiske spørgsmål om kommunisme og demokrati har derfor også betydning for nutidens samfundstænkning og demokratiforståelse.