er en database en struktureret samling af oplysninger. Det strukturerede består i, at oplysningerne samles på en ensartet måde. Et eksempel er en adressedatabase med oplysninger om bl.a. personers navn, adresse og telefonnummer. Men det kunne lige så godt være en database over din plade- og CD-samling eller over tennis- eller golfklubbens medlemmer. Hvis du aldrig har arbejdet med databaser før, og du ønsker en grundig introduktion til Microsoft Access og databaser i almindelighed, så er denne bog et godt sted at starte.
Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, der forklarer tingene, så de er til at finde ud af. Når du har lært det, der står i denne bog og har oprettet et par databaser i praksis, kan du klare hovedparten af de opgaver, du støder på i arbejdet med et database-program.
Med bogen får du bl.a.
- En introduktion til Access 2000
- Indblik i hvad du kan med Access 2000
- Lært de grundlæggende Access 2000-funktioner
- Lært at oprette og arbejde med tabeller, der er hjørnestenene i enhver database
- Lært at strukturere poster, definere nøgler, søge og søge med filtre, vælge og sortere data
- Lært at Anvende og redigere eksisterende databaser
- Lært at arbejde med forespørgsler
- Lært at arbejde med formularer
- Lært at arbejde med rapporter
- Lært at arbejde med Hjælp-funktionen i Access 2000
Dansk Dataforening har gennemgået bogen og konstateret, at de faglige områder i
ECDL Syllabus 3.0 (kompetencemålene for PC-kørekort®) bliver behandlet. Du kan læse mere om Pc-kørekort® inde i bogen.
Kursus i-serien er udviklet til grundlæggende kurser og selvstudium i IT-emner, herunder bl.a. Pc-kørekort®. Det er bogens mål, at give læseren de grundlæggende færdigheder i det program eller indenfor det emne, bogen omhandler.
Bogen indeholder også en lang række tips og tricks, der sætter læseren i stand til at komme videre med programmet og bruge det til andet og mere, end de ting, der er beskrevet i bogen. Derfor kan du bruge bogen igen og igen som opslagsbog og inspiration til løsning af de IT-opgaver, du møder i din dagligdag.