ved at blive mødt med tillid og ikke mistillid.

Regeringens stort anlagte kvalitetsreform har lidt en krank skæbne. De lovede forbedringer for borgerne og for de ansatte er blevet væk. Og den forsatte modernisering kan ikke bære nogen form for fremtidsvision. I Kvaliteten der blev væk ridser forfatterne konturerne af en alternativ forståelse og reel kvalitetsreform af det offentlige op.

De offentligt ansatte skal være med til at sikre, at vi kan leve fornuftigt sammen. Og være stolte over det. For arbejdet i det offentlige handler ikke kun om økonomi, men i langt højere grad om demokrati og fælles nytte. Det er de valgte politikere i samspil med borgerne og de offentligt ansatte, der skal styre den offentlige sektor.

»Næsten alle offentligt ansatte er glade for deres arbejde; men som f.eks. sosu, sygeplejerske, socialrådgiver eller lærer føler man sig hele tiden under overvågning og mistanke for ikke at være effektiv nok. Der er sat en lang stribe af dokumentationer, evalueringer og konkurrence ind i dagligdagen. Det virker stressende og demotiverende, og ens faglighed føles truet. At kalde det for en kvalitetsmodernisering er falsk varebetegnelse«, siger Henning Jørgensen.

Lene Dalsgaard udtaler: »Når den offentlige sektor indrettes efter sådanne ’moderne’ principper, mister de ansatte blik for målet med deres arbejde. Nemlig at hjælpe med til at få politikker til at fungere, som sikrer en fælles indsats mod usikkerheder, urimeligheder og umyndiggørelser, og som skal sikre vækst og velstand. Samtidig er demokratiet truet af, at politikerne kun skal ’målstyre’«.

Forfatterne er begge ansat ved Aalborg Universitet.