med evalueringsfaglige briller og rejser spørgsmål som, om og hvordan arbejdet med kvalitetsrapporten faktisk kan føre til mere kvalitet i skolen? Hvilke krav til processerne omkring kvalitetsrapporten er vigtige, for at arbejdet bliver til en evaluering og ikke bare en ophobning af data?

Hvis en evaluering skal føre forandringer med sig, indebærer det, at deltagerne føler ejerskab og oplever deltagelse som meningsfuld og vedkommende. Hvordan kan forvaltninger i samarbejde med skolebestyrelser, skoleledere, undervisere og pædagoger gennem tilrettelæggelse af processerne med at indhente og bearbejde data fra skolerne komme tættere på dette ideal?

Bogen formidler erfaringer og kommer med bud på en række væsentlige spørgsmål i den forbindelse. Bogens artikler dækker et bredt spektrum af faglige vinkler på arbejdet med kvalitetsrapporten afstemt efter de mange interessenter. Skolestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen, skoleledelser, skoleforvaltninger og evalueringskyndige har således alle bidraget til bogen. Bogen er dermed blevet både praksisnær og visionær.

Kvalitetsrapporten – evaluering og udvikling henvender sig primært til chefer i skole- og kulturforvaltninger, pædagogiske konsulenter, lokalpolitikere, skoleledere og konsulenter ved professionshøjskolerne.