findes, fortsatte tandlægerne, som de plejede. Alene i EU-landerne har tandlæger hvert år anvendt ca. 40 tons kviksølv til nye tandfyldninger. Ca. 20% af danskerne har genetisk set vanskeligt ved at udskille den kviksølv, som år efter år afdamper fra tandfyldningerne, og som ophobes i kroppens fedt og i hjernen. Mange af de sygdomme, man ser på grund af forgiftningen, er derfor knyttet til hjerne og nerver. Bogen omhandler følgevirkningerne af kviksølvforgiftningerne hos alle berørte befolkningsgrupper, men har særlig fokus på fosteret. Fosterhjernen er fem gange så følsom for forgiftning med kviksølv som hjernen hos voksne. Herudover filtreres moderens blod i livmoderen på en uheldig måde, således at fosterets blod har et indhold af kviksølv, der er tre gange så højt som moderens. Belastningen af fosterets hjerneceller fra kviksølv er derfor sammenlagt ca. 15 gange højere end moderens. Under amning mobiliserer moderen kroppens fedt, og dermed en del af den kviksølv, der findes der. De 20% af mødrene, som genetisk set er dårlige til at udskille kviksølv, videregiver derfor en del heraf til deres lille baby. Fra ca. 1960 blev der oprettet mange nye børnetandklinikker i kommunerne over hele landet, og samtidig udbredtes en ny, ”forbedret” tandfyldning med højere indhold af kobber, der øgede afdampningen af kviksølv. Bogen har dokumenteret, hvordan meget forskning har været blind for, hvor skadeligt kviksølv er for mennesker, og hvordan kviksølvarven kan have en ødelæggende indvirkning på unge menneskers liv i dag – og mange år fremover.