Maria Hirse erkendte sin skyld. Hun var klar til at tage sin straf, der endte med to års ubetinget fængsel. Men hun var på ingen måde klar til den virkelighed, der mødte hende bag tremmer.

Det var en virkelighed, hvor volden og brutaliteten ulmede lige under overfladen, og hvor rotter, pis og tæsk var redskaber, når den interne hakkeorden skulle etableres. Når døren smækkede for natten, sad Maria Hirse alene med sine tanker og savnet til sine børn. En håbløs situation, der kun blev forværret af en fremadstormende sygdom i rygmarven, der krævede kemoterapi.  

Men livet bag tremmer bød også på omsorg og håb fra de mest overraskende steder. Nye venskaber opstod, og selv grå dage kunne være fyldt med smil og kram.Maria Hirse skriver om alt fra anholdelsen til løsladelsen i januar 2022. 

En brutal og ærlig skildring af livet som kvinde i danske fængsler, hvor det er svært at stole på nogen. Også sig selv.