og problemer, der har præget familien i forskellige perioder, både i relation til retsforholdet mellem ægtefællerne indbyrdes og mellem forældre og børn.

Det sene 19. og det tidlige 20. århundrede bragte store forbedringer i de gifte kvinders formueretlige forhold. Dette må dog ses på baggrund af at første halvdel af det 19. århundrede på væsentlige områder havde reduceret hustruens status til den mest uselvstændige siden middelalderen. Derimod kan man allerede fra senmiddelalderen spore en tendens i den indbyrdes aftalepraksis til via ægtepagter og gensidige testamenter at sikre enkens overlevelse og mulighed for at videreføre hjemmet, en tendens der følges op i yngre lovgivning.