dette såkaldte “sociale skovbrug” har haft for lokalsamfund, og særligt for kvinderne, der har levet af og i overensstemmelse med skoven og dens diverse principper.Vandana Shiva beskriver også fælledernes betydning for biodiversiteten, for den indiske husholdning og for det mangfoldige liv, der lever i de områder, der stadig fungerer som fælleder. Shiva skriver:“I dag udgør ‘ødemarksudviklingen’ det sidste skridt mod deres (fælledernes) forsvinding. N.S. Jodha, der har arbejdet meget med fællesejede ressourcer, har vist, hvordan kvinders arbejde og livsvilkårene i de fattigere dele af de rurale samfund er tæt forbundet med træer og græsningsarealer i fællesområderne, idet de understøtter husdyrene og fjerner en del af presset på det opdyrkede land, samtidig med at det øger den organiske tilførsel til planterne gennem animalsk affald.32 Små bønder og arbejdere uden jordbesiddelser kan eje husdyr takket være fælledernes eksistens. Derudover er fællesarealerne i de regnfattige områder med til at sikre de traditionelle landbrugssystemer stabilitet og levedygtighed, der gør det muligt at anvende en integreret og varieret produktionsstrategi ved at bruge afgrøder, husdyr og træer, der polstrer økonomien i de tørre områder, idet de leverer føde, foder og brændsel i de år, hvor høsten slår fejl . Næsten 10% af de fattige familiers ernæring ser ud til at komme direkte fra fællesarealerne. I de fattigste grupper er kvindernes arbejde i næringsøkonomien således tæt forbundet med fælledernes eksistens. Privatiseringen af fællesarealerne gennem ødemarksudvikling er ikke en vildfarelse, men et resultat af den dominans, der udøves af organer som Verdensbanken, og af deres ligegyldighed over for naturens behov og sårbare sociale grupper. For den form for organisationer og organer tæller selvforsyning ikke som økonomisk aktivitet.”Selvom teksten oprindeligt er skrevet i 1988, og selvom situationerne i Indien og i Danmark selvfølgelig er komplet forskellige, så berører teksten alligevel en række forhold, der gør sig gældende i den altoverskyggende finanskapitalistiske virkelighed, vi lever i, og derfor også resonerer med den konflikt, der udspiller sig omkring ‘Fælleden’ i København lige nu. Underviser, kunstner og aktivist Zeenath Hasan skriver i forordet:“Mens jeg skriver dette forord, udspiller en multi-artslig konflikt sig ikke langt fra mit skrivebord i København, hvor aktivister, ejendomsinvestorer, byplanlæggere, politi, den store vandsala-mander, medier og civilsamfund toppes om byggeplaner. Her åbenbares skellet mellem et behov for beboelser til mennesker og bevarelse af økologisk mangfoldighed. Forsoning findes dog ikke nødvendigvis ved at indtage konfliktens polære modsætningspositioner. Jeg inviterer dig til at udføre din læsning af denne oversættelse, som om du trådte igennem en portal ind til en mangfoldighed af måder at relatere til økologien på på tværs af geologisk tid, antropocentrisk overlegenhed og multi-artslige uoverensstemmelser. Før du træder igennem, så brug et øjeblik på at gøre dig bevidst om dit eget metafysiske, metaforiske, ideologiske eller ontologiske forhold til økologien. Overvej hvordan din fortolkning afspejles i ord på et stykke papir, med et like i dit nyhedsfeed, i hudfarven hos dem, der plukker bananer i en plantage, i en appel for et truet bløddyr i en anden hemisfære, i en udånding fra dine læber, i en omfavnelse gennem tiden. Læs derefter oversættelsen for at relatere dig til en ikke så fjern fortid på dine egne vilkår, og sæt dig så ind i, hvordan man kan sameksistere i den ikke så fjerne fremtid.”