Den gamle mand, som åbenbart havde svar på alt, hvad der rørte sig i mig, kiggede medfølende på mig og fortsatte sin forklaring: ”Først når et menneske er mættet af det lag af livet, som det oplever at eksistere i, som det fokuserer på, begynder det at ændre adfærd. En iboende længsel vækkes, og mennesket begynder at søge nye veje, at få nye tanker og visioner, som det pludselig føles vigtigt at forfølge og praktisere. Kort sagt: Mennesket har langt om længe fået nok, det er mættet af mørkets fristende tilbud og egoets selviske handlinger. Mennesket, som nu har høstet de nødvendige erfaringer, vender om og begynder på sin lange, farefulde rejse hjem. Så det at længes efter lyset er det samme som at have hjemve. ”