forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier.

Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur.

The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom og Emma Woodhouse fra Emma.

Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi.

"I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne ... Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker." – Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life

"Tre elegante romanfragmenter (...) Jane Austen (1775-1817) er så stor en kanon, og dermed også nærmest kanonisk litteraturhistorie, at selv ikke-færdiggjorte romaner fra hendes smidige hånd er læse- og beundringsværdige." – Torben Brostrøm, Information

“Jane Austen figurerer i den populærkulturelle bevidsthed som aldrig før, og derfor er det også den helt rette timing for det lille kvalitetsforlag Bechs Forlag at udsende en samlet udgave af tre af Jane Austens ufuldendte romaner … Lady Susan [er] en fantastisk morsom og ondsindet tekst om alle tiders falske slange af en kvindelig hovedperson. Uden tvivl godter for indædte Austen-elskere.” – Nanna Goul, Berlingske