institutioner og lægebøger, vurderes periodens viden og lægepraksis også i lyset af nutidens lægevidenskab.

Bogen er komponeret som et antal små dramadokumentariske middelalderfortællinger, hvis lægevidenskabelige indhold forklares i en række tematiske kapitler, hvor den lægefaglige diskurs er tematisk anlagt over enten mere generelle temaer, herunder klostermedicin, kirurgi og anæstesi, kost og sygdom samt lægeanstalter, eller mere sygdomsspecifikke, såsom spedalskhed og pest. Bogen har dermed såvel en markant tværfaglig karakter som et bredere kulturhistorisk sigte og henvender sig således til læsere i bred almindelighed.