2010 og den finske pris til yngre forfattere, Kalevi Jäntti-prisen.
Lægeroman er en velfortalt og skarpsindig udviklingshistorie, båret frem af en original skrivestil, hvor flere fortællerstemmer kommer til orde. De udgør et netværk af personer, der krydser spor, men kun sjældent finder sammen i et givende fællesskab.
Skarpest står den 31-årige Niklas i romanen. Han er ved at miste grebet om to grundlæggende ting i sit liv: kærligheden og arbejdet. Hans forhold til Inna, som han har levet sammen med i ti år, er ved at smuldre helt. Hun er i stor sorg, da hun lige har mistet sin elskede far, der er død af kræft. Og samtidig er Niklas gået helt i stå med sin doktorafhandling som kunsthistoriker. Niklas føler sig fremmed over for al denne skrøbelighed og kan ikke dele rådvildheden, sorgen og dødsangsten med Inna. Han forsvinder længere og længere ud af hendes liv, ind i druk, stoffer og tilfældig sex. Han mister al drivkraft til at arbejde videre med sin afhandling. Da han på en af sine byture tager et nyt stof, får han en euforisk nærdøds-oplevelse og føler sig overbevist om, at det stof kan hjælpe Inna ud af dødsangsten og sorgen og føre dem sammen igen. Med denne ide ser Niklas nærmest ud til at opsøge den mest dramatiske udgang på sin og Innas livskrise.
Riku Korhonen har skrevet en alvorlig historie om sjælelig nød, rastløshed og deroute. Og om den vestlige kulturs farlige skyggesider. Til trods for den generelle undergangsstemning er det alt andet end trist læsning. Der er tværtimod en puls, et psykologisk nærvær, et overskud af ironi, som løfter den langt op over depressionens mørke. Forfatteren har formået at skrive stærkt underholdende om den nedtur, som Niklas og de fleste af romanens øvrige personer oplever, om deres fornemmelse af tomrum og deres længsel efter sanselighed og nærhed. Med en sproglig klarhed og en spidende humor følger man personerne i deres rastløse søgen efter intimitet og en fælles forankring, som ofte ender med druk, stoffer, tilfældig sex, sadomasochistiske spil og forcerede samtaler – og masser af rockmusik som lydtæppe. Og med nogle originale fortællergreb forbindes personernes vestlige kulturnormer desuden med de aktuelle verdenspolitiske begivenheder, hvor USA netop har invaderet Irak.
Denne intense roman om identitets- og kærlighedskriser, verdenskrise og en bragende deroute er en bog, man ikke har lyst til at lægge fra sig, når man er begyndt. Alt ved den binder én til siderne: det velformede sprog, de skarpe iagttagelser af personerne, de subtile beskrivelser af dagligdagshændelser, der giver dem en ny dybde, de tråde, der trækkes mellem den vestlige livsstil og de verdenspolitiske begivenheder. En stærk stemningsfuld og intelligent fortælling, man trækkes suggestivt ind i.