til den moderne udforskning af aldringens gåde.

At leve længe er ikke mere forbeholdt de yderst få. For et halvt århundrede siden var der kun ganske få i Danmark, som levede et langt liv - kun ca. 20 var hundredårige. I dag er mere end 500 personer i Danmark 100 år eller mere og om 10 år vil der sandsynligvis være mere end det dobbelte. Om 50 år vil mere end en tredjedel af ældrebefolkningen være over 80 år, og om 100 år vil den gennemsnitlige levealder sandsynligvis være over 90 år og måske endda 100 år. Dermed vil tidligere tiders drøm om et langt liv blive en realitet i fremtidens samfund.

Fremtidens ældrebefolkning vil derfor komme til at bestå af to generationer - en yngre velfungerende ældregeneration, der som pensionerede bedsteforældre stadig vil være børn af en ældre, mere skrøbelig ældregeneration, som vil være oldeforældre. De sidste vil udtrykke familiens lange hukommelse og gøre det lange liv til en del af familiens hverdag. De vil derfor være en kilde til fornøjelige samtaler mellem familiens forskellige generationer. Men de vil også være meget afhængige af hjælp i hverdagen og have mange sygdomme, som ofte vil give anledning til bekymringer.

I vore gode anstrengelser for at forebygge og behandle sygdomme kan vi ikke undgå at forlænge livet. Men lykken ved det lange liv har også sin pris, for foryngelse synes ikke muligt, hvad de fleste vil prise sig lykkelige for. Vi kan sandsynligvis udsætte aldringen og derfor holde os yngre, omend ikke unge, i længere tid, men vi kan ikke undgå alderdommen. I sidste ende vil den altid indhente os, og vi vil afslutte livet med en sidste livsfase præget af sygdomme og funktionstab. Sandsynligvis vil det dog komme til at ske i en senere alder og måske forløbe i en kortere tid. Det lange liv er derfor en af fremtidens store udfordringer og dilemmaer.