Lær at spille saxofon 2 af Jens Hartmann
UdsolgtMusik, film og teater

Lær at spille saxofon 2

af Jens Hartmann & Hans Ulrik

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Lær at spille saxofon 2 - med alverdens melodier er en fortsættelse af Lær at spille saxofon 1 - med danske melodier.

Bogens Del 1 indeholder melodier fra alverdens lande samt kompositioner af Hans Ulrik og Jens Hartmann. Mange af de kendte melodier bringes i nye arrangementer - heriblandt flere som...
duetter. I forlængelse af første bog introduceres nye musikalske begreber og skalaer.
Alle melodier er becifrede, så læreren kan akkompagnere både Eb- og Bb-saxofon.

Bogens Del 2 indeholder kompositioner af bogens forfattere. Melodierne her introducerer dig for improvisation med udgangspunkt i dur/mol pentaton, blues- og kirketonale skalaer.
Til hver lytteversion spilles tema efterfulgt af en saxofonsolo ud fra pågældende skala og med udgangspunkt i øvelser anvist i bogen. Alle soli er desuden transskriberet.

Vedlagt bogen er to cd'er til henholdsvis Eb- og Bb-saxofon. Først præsenteres hvert melodi med saxofon. Bagefter følger en version uden saxofon efter play-along princippet.

På cd´erne medvirker:
Hans Ulrik (tenor- og altsaxofon)
Lars Jansson (piano)
Thomas Fonnesbæk (kontrabas)
Paul Svanberg (trommer)

Om forfatterne
Jens Hartmann (f. 1973), saxofonist og underviser. Uddannet folkeskolelærer og cand.mag. i musik. Studier ved Berklee College of Music. Har gennem flere år undervist på musikskole og i gymnasieskolen.

Hans Ulrik (f. 1965), saxofonist og komponist. Studier ved Berklee College of Music. Underviser ved landets rytmiske konservatorier, turneret i Danmark og udlandet og har udgivet en række cd'er med egen musik.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Lær at spille saxofon 2' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.812 andre anmeldelser af bøger.