studier af samfundets bærme i form af lastdragere, vagabonder og glædespiger i forbindelse med løse jobs for at skaffe føde. Han tilbringer også en række år med vagabonderen i Central- og Sydrusland og hele Volgaområdet med midlertidige jobs som flådemand, bager, natvægter, frugtsælger og jernbaneassistent. Han får et kammeratskab og et indgående kendskab til havnebyernes, flodfolkets og steppefolkets bærme, som giver uvurderlig næring til hans senere sociale forfatterskab. Begyndelsen til denne forfattervirksomhed afslutter tredje bind af trilogien.

"Mine universiteter kalder Gorkij denne del [Læreår] af sine erindringer. Ak, – hans 'universiteter' bliver tatarbyens afkroge, de skumle kælderværksteder, knejperne, bordellerne, de øde brandtomter og pramslæbernes vilde slæng." – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom

"Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde." – Chr. Rimestad