er både relativ og midlertidig. Derfor er fagdidaktikkens centrale spørgsmål om, hvad der virker for hvem hvornår kompliceret. Men alligevel er god undervisning udbredt. Den gode underviser bruger hjernens fornemste kognitive egenskab: evnen til at forudsige på baggrund af abduktiv tænkning.
Den centrale opgave for den lærende hjerne er også at opbygge et sammenhængende interaktionsmønster med virkeligheden, der sikrer ligevægt, orden og forudsigelighed. Oplevelsen af sammenhæng er læringsfremmende og fastholder evnen til opmærksomhed og til at holde fokus på nye opgaver, så de bliver begribelige, håndterbare og meningsfulde.
I bogen beskrives den plastiske hjernes særlige forkærlighed for at søge efter sammenhænge, læring og hukommelse, sprogets tegnudvikling, forholdet mellem følelser og læring samt behovet for underviseren som den abduktive praktiker, der præsterer undervisning, der virker. Der peges på konkrete anbefalinger til virkningsfuld undervisning. Bogen har relevans for den praktiserende underviser, for læreruddannelses grund- efter- og videruddannelsesniveau og for alle, der interesserer sig for undervisning, der virker.