hverdag, hvor læsning trænger sig på. Hvordan kommer barnet ind i læsningens verden? Hvordan kan pædagoger og lærere i indskolingen støtte barnet bedst muligt? De konkrete eksempler i kapitlet er mange.

Ulla Holm, lærer, forskningsmedarbejder, indskolingskonsulent, giver en række oplæg til den første undervisning i læsning - alle argumenteret ud fra erfaringer og viden om de almene sproglige og læseundervisningsmæssige muligheder, som elever har i indskolingen. To sætninger understreger kapitlets sigte: Det skal være spændende at lære at læse og Elevens forudsætninger skal respekteres .

Jytte Lau, lærer, forskningsmedarbejder, tale-læsepædagog, sammenstiller læseundervisningen med elevernes læseudvikling. I kapitlet bygges der bro fra de første skoleårs læseundervisning til læseundervisningen på skolens mellemtrin. Elevernes læseudvikling ses ikke mindst i lys af deres begrebsudvikling.

Erik Håkonsson, lærer, ph.d., lektor, skildrer i sit kapitel ud fra ikke mindst forskningsbaseret argumentation, at forskningen i førskolelæsning er en forsømt dimension . Også i dette kapitel understreges talesprogets betydning som redskab for fortolkningen af skrift - for at lære at læse.

I alle fire kapitler er udgangspunktet dobbelt:
Elevens muligheder, ikke mindst ud fra egne erfaringer i småbarnsårene, og skolens, undervisningens muligheder, ikke mindst ud fra lærerens viden om børns sproglige udvikling og almene forudsætninger.

Læsning læres ikke i 1. klasse. Der lægges grund længe før, og der må stadig arbejdes med at lære at læse - også i årene efter 2. klasse. Ingen er færdiguddannet i læsning i 1. eller 2. klasse.
Men læseundervisningen på disse trin er afgørende for elevernes senere muligheder i skolen; for der er læsning i næsten alle skolens fag, og der vil være læsning i meget af den voksnes liv. Kan man ikke læse, er man alt for ofte mere eller mindre udenfor .