Syrien, som digteren måtte forlade. Det er i eksilet, at det pludselig åbnes, og der strømmer lys ind fra et andet rum, der både er ude og inde. Erindringerne fra Syrien mødes med dagligdagens iagttagelser fra landflygtigheden. Digtene opererer på den måde både med en dobbelt tilstedeværelse og et dobbelt fravær og heri ligger deres styrke. Læseren forstår, hvor knust Syrien er, ikke fordi det pensles ud, men fordi det er en smertefuld konstant, der ofte mere anes end fortælles.