Uddrag af bogen 

Og så sagde kølen uuuurk, gunk, GUNK, og den ene skipper skreg: ”Stop, stop, stop,” og rorgængeren tænkte: Hvordan? Lyden uuuuurk, gunk, GUNK, kom igen, og derpå kom stilheden. Vi stod på sandbund. Stod. Ingen havde holdt øje med ekkoloddet, og nu betalte vi prisen for den lektion. I løbet af den kommende lange, solrige dag hvilede Partner på sandet i pæne, irgrønne vandmasser. Til at begynde med gik rorgængeren hårdt til motoren og bakkede for fulde omdrejninger. Dernæst krængede hele mandskabet båden ved at sidde uden på fribordet og hænge i søgelænderet. Partners stærkeste mand gik nu ikke en, men to gange ti meter ud på dybere vand og lagde ankeret, og vi trak og trak og fik kun ankeret retur. Partner blev stående.