blev cyklerne langsomt udbredt, og fra 1960 kom bilerne i brug. Strabadserne kunne opvejes af naturoplevelser, skiftende årstider, menneskelige oplevelser omkring kaffen og håndsrækninger til folk. Landpostbudene er også populære i dag. De har mindre tid til kaffen, men har til hver en tid bragt opmuntring. En både diskret og medlevende folketype har skabt et stykke danmarkshistorie! Denne bogs forfatter og bidragydere fortæller personlige minder og nedskrevne overleverede historier. Enkelte beretninger fortælles af personerne selv. Bogen bringer en postmesters historie og slutter med et landpostbuds beretning om hverdagen nu sammenlignet med før. Post & Tele Museum i København har bistået med historier og billeder fra hele landet. 

Uddrag af bogen: ”Søen var bundfrossen, blev der sagt, så der kunne intet ske ved at vove sig ud på isen. Men allerbedst som jeg trak cyklen, forsvandt isen under mig. En kilde, blev der sagt bagefter. Men nu stod jeg her i vand til navlen, og måtte selv bjerge mig i land i mine tykke, våde vadmelsbukser. I aftægtshuset hos Bertha blev mine våde bukser skiftet ud med det, hun havde ved hånden. Jeg kunne ikke cykle rundt i de våde bukser, der indeholdt to liter vand, sagde Bertha, så ville jeg pådrage mig en lungebetændelse eller det der var værre, sagde hun. Så jeg måtte iføre mig en af hendes sorte kjoler, der nåede helt ned til anklerne. Det var ikke let at cykle i den kjole.” 

Om forfatteren: Arne Ipsen er født på Bornholm, blev uddannet som journalist og arbejdede i årtier ved ugeavisen Det Grønne Område i det historisk spændende Lyngby-Taarbæk. Han er forfatter og medforfatter til en lang række topografisk-folkloristiske bøger om lokaliteter på Bornholm, i Københavns nordlige omegn og på Christianshavn.