Blixens fortællinger er fulde af latter. Hun blander højt og lavt. Fortællingerne bevæger sig fra det litterært udsøgte, over det manierede til det fandenivoldsk groteske og videre til det komiske. Teksterne kredser om forklædning og masker, og læseren indbydes til at lege med. Der er dog samtidig en alvor bag latteren, en særlig form for ironi, der vender op og ned på konventionelle måder at anskue tilværelsen på. 

Som forfatter er Blixen en samler, og hendes fortællinger indgår i en lidenskabelig dialog med litteratur- og kunsthistorien. Blixen bevæger sig fremad med blikket rettet mod traditionen for gennem en stadig samtale med denne at udvide den – både baglæns i tid og direkte rettet imod læserens nutid. 

Latter og lettere beruset fokuserer på den samlede signatur, der tegner sig, når man bevæger sig rundt i fortællingerne.