Da Blaise Fortune var 7 år gammel, talte han russisk. Han boede i Kaukasien med sin plejemor Gloria Bohème. Hun havde fortalt ham, at hun og kæresten Zem Zem Dabaïev havde fundet Blaise efter en togulykke. Hans mor var slemt tilredt. Hun var franskmand, hed Jeanne Fortune og babyen hed Blaise Fortune. Derefter havde Gloria taget sig af Blaise og havde kaldt ham Koumaïl.
Livet var hårdt i den del af Kaukasien på grund af forholdet mellem Rusland og Tchetchenien. I alle disse år fastholdt Gloria, at Blaise var franksmand, at han havde et fransk pas og hun lærte ham franske gloser, franske sætninger og viste ham fotografier af kendt steder i Frankrig.
Da Blaise blev 12 år gammel, besluttede Gloria, at de skulle rejse til Frankrig.
De flygtede gennem Europa... og til sidst ankom Blaise i Frankrig... uden Gloria.
Det franske system betragtede nu Blaise som flygtning. Han voksede op i forskellige institutioner. Og fik til sidst tildelt den franske statsborgerret.
Han begyndte at søge efter sine franske slægtning, men det gav intet resultat. Han kunne heller ikke glemme Gloria, og forsøgte at kontakte flere myndigheder i Kaukasien for at finde hende. Det lykkedes. Og han rejste til Tbilissi.
Gloria var døende. Gensynet med Blaise gav hende nye kræfter og endelig fortalte hun Blaise sandheden. Blaise var hendes søn. Hun blev nødt til at flygte med ham, fordi faderen, Zem Zem Dabaïev, blev betragtet som terrorist ?
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Le temps des miracles' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.
