betyder, at skoleledelser og medarbejdere ofte oplever, at de står i et krydspres, som er vanskeligt at navigere i. Et konkret eksempel på dette er frisættelsen af skolerne. Et andet eksempel er opgaverne knyttet til, at flere og flere børn og unge ikke trives i deres hverdagsliv. For skoleledelsen betyder disse forskelligartede opgaver blandt andet, at man skal kunne favne en kompleksitet og lede skolen på en måde, der både giver mulighed for at kunne arbejde i og med den hverdag, som skolen står i i dag, og fortsat værne om skolen som et dannelses- og lærested. Denne bog inviterer til at se på skolen gennem en “teaming-linse” og præsenterer dermed et nyt perspektiv på, hvordan hele skolens kapacitet af viden, erfaringer og kompetencer gennem samarbejdsprocesser i midlertidige teams kan komme i spil i forhold til de mangfoldige opgaver, der skal løses på en skole. Fokus flyttes altså fra den eksisterende organisering til selve opgaven og dens formål og dernæst, hvilke kompetencer opgaveløsningen kræver, og hvem der derfor skal teame op om at løse opgaven. Budskabet i bogen er, at opgaverne ikke nødvendigvis løses bedst af og i den eksisterende teamstruktur. Teaming er med til at skabe nye handlemuligheder for skolens ledelse og de fagprofessionelle, da man ved at have opgaven og opgavens formål som udgangspunkt for samarbejdet åbner for flere og nye samarbejdsorganiseringer, hvor skolens videnskapacitet i langt højere grad kommer i spil.