Forfattergruppen til denne fremstilling af landbrugets komplicerede ledelsesproblematik er speciel.  Den er karakteriseret ved et livslangt engagement i egen landbrugsvirksomhed, samtidig med at forfatterne er nået til skelsår og alder og således ikke risikerer skår i den personlige profil ved at tale frit fra leveren.  Hvor en landmands ledelsesmæssige dygtighed før i tiden var karakteriseret ved hans faglighed indenfor vegetabilsk og animalsk produktion, så må han i dag tage livtag med den række af forskellige interessenter, der tilsammen konstituerer hans virksomhed. Lovgivningen, der til stadighed ændres, EU-reglementerne, der er vanskeligt overskuelige, de ustabile finansieringsforhold, leverandører og aftagere, som man på andelsbasis også har et ledelsesmæssigt medansvar for, medarbejderne, der i dag ikke nødvendigvis taler det lokale sprog og i øvrigt heller ikke har det lokale nedarvede engagement i arbejdet, de klassiske konjunkturer, der ikke har ændret karakter, men til stadighed gør landbrug til en økonomisk risikabel idræt, samt kampen for det optimale produktionsapparat, der i dag også må foregå i udlandet.  Og endelig spørgsmålet om selveje kompliceret med spørgsmålet om hvilke familiemedlemmer, der skal videreføre traditionen. Og sluttelig det personlige spørgsmål om livskvalitet for familien. For det er den, der in solidum udøver ledelse af virksomheden.   Hver af forfatterne kan med oprejst pande sige: ”Jeg gjorde det på min måde”, eller udtrykt på nydansk: ”I did it my way”.