Uddrag af bogen 

I dag giver jeg ham bare et kram og spørger, om han kan huske, at Thorkil og Hjørdis kommer i dag. Hans humør skifter straks til jubel. Nu er jeg lige på nippet til at tude over, hvor glad han bliver. Hvem er det, der er grådlabil? Vi taler sammen om, hvordan dagen skal gå, hvordan vi henter dem, hvor vi skal være og så videre. Han griner højt den ene gang efter den anden. Da han ser de to øl, vil jubelen ingen ende tage. ”Én til mig og én til ham,” siger han. ”Ja,” svarer jeg, ”og cider til damerne.” Det er så utroligt med den Alzheimers. Jeg bliver lidt uhyggeligt til mode, når jeg betragter ham, mit engang store, stærke mandfolk.