tidligere kollegianer, tidligere rektor Henning Lehmann.

Bogen hedder Leopardspor, fordi den tager udgangspunkt i en kollegianersang, hvori man i 1948 fejrede genopbygningen af de fem første kollegier ved at udbring en skål for ´de sex leoparder på rad, de Bacchi gule katte på bakken´. Flere kollegier, og navnlig Kollegium IV, var blevet bombeskadet under krigen og man byggede nu Kollegium VI.

Lehmann tilstræber at finde forskellige typer af spor efter de seks leoparder og de senere tilkomne tre geparder i Universitetsparkens østside, bl.a. i erindrings- og skønlitteraturen - fra Dronningen over forfattere som Thorkild Bjørnvig og Tage Skou-Hansen til mindre skønskrivende kollegianeres ´litterære´ udgydelser i køkkenprotokoller og anden ´apokryf´ litteratur.

Bogen rummer også bygningshistorien - om kollegierne som de mest tydelige nedslag af den arkitektoniske tradition fra Bauhaus-skolen, overvejelser over donatorprofiler (overraskende forskellige fra det ene kollegium til det andet), oplysninger om en række af hovedpersonerne (i bestyrelsen og eforkredsen), sporene af tanken om Danmarks nye universitet som et ´kollegieuniversitet´ og kollegianerprofiler og -riter fra 1930'ernes unge, mandlige mønsterbrydere til 2000-årenes situation, hvor indflytterne ´er unge mennesker af begge køn, ..personer, der forlængst har lagt teenageårene bag sig og gjort sig erfaringer med studier og andet, bl.a. rejst i et antal verdensdele fjernt fra Jylland, hvorefter de - nu - er i færd med at flytte ind hos en gruppe damer og herrer, der er nær de 30 og befinder sig på forskellige stadier af livstræthedens, studiekynismens, moderlighedens og macho-rollernes lange veje´.