Leroy og Liseaf Jens Folmer Jepsen

Leroy og Lise Lund bor begge i Aarhus. Det eneste, de ellers har til fælles, er et engangsknald på en skibsbriks. De går hver til sit og forsvinder ud i en by med vokseværk og et virvar af farverige personer.

Bogen er også historien om blandt andre politibetjenten Rebeca, der staver sit navn med ét c og i øvrigt er med i en særlig loge. Om faren, der ikke er far, men alligevel har to børn. Om Bjarne, der ligger nøgen på en solseng og gokker den af i sine ankelsokker, mens konen Bellis ligger ved siden af og læser et dameblad og svigerdatteren er ude at lave kaffe. Om den melankolske stripper Miss Nancy og hendes kollegaer Babs og Butte med nye bryster, der junger i takt med terningerne i de raflebægre, som de ryster i provinsens værtshuse. Om to musikalske syrere i et kolonihavehus, der har tabt deres hjerte til et gammelt kassettebånd med Povl Dissing. Foruden selvfølgelig Elly, der vinder en million på sin afdøde kærestes lottokupon. Og roadien Pop, der blev træt af at fylde varer på hylderne i Netto, og den demente fru Svindal, der ser klart i det helt rigtige øjeblik.

Denne bog er fuld af skikkelser, der hver for sig er virkelige og særegne, men hvis handlinger har konsekvenser for andre. Men først og fremmest handler det om Leroy og Lise og deres søgen efter en retning i en tid, der kan synes uoverskuelig med alle dens forandringer.

Danmark hænger ikke længere sammen, lyder det. Fællesskabet er opløst. Men det er løgn. Når mennesker mødes, holder de altid et stykke af hinandens tilværelse i deres hænder. Den enes lykke, længsel eller liv er den anden herre over. Den ene kan pludselig blive det hængsel, hvorom en andens livshistorie drejer. Vi hænger på hinanden i tusind sammenhænge. Og selv det mest uskyldige og uforpligtende engangsknald har betydning.

Historien foregår i et nutidigt Aarhus, men kunne på en måde være hvor som helst, men ikke hvornår som helst. Det er trist og tragisk til tider, men det er altid morsomt.