hans mor sat i fængsel og han bliver sammen med sine søskende deporteret til et børnehjem på Sjælland. 

Troen på sig selv har han nok altid haft, og familiens splittelse gør ham stærk og beslutningsdygtig.

Det får han brug for i sit møde med den barske natur og en kultur der ligner alt andet end det hjem med klaver han oprindeligt kom fra.

Igennem bogen følger vi Eriks liv på Grønland, som det er fortalt og skrevet af ham selv i en alder af 80 år. En kærlig og ærlig beskrivelse af en mand der møder livet med åbent sind og ærmerne smøget op. Der er ingen drama, selvom der nok var plads til det, når man som Erik ser en isbjørn i øjnene eller er strandet på et stykke is uden kommunikationsmuligheder, og kun med troen på, at der en dag nok kommer nogen forbi. 

Gennem Eriks liv får vi indblik i den grønlandske kultur som den var. Et indblik vi ikke har fået gennem tv-optagelser af kongefamiliens besøg i det kolde nord.