Lidt sur er man vel altid er sammensat af tekster, som Peter Abrahamsen har skrevet igennem de sidste 15 år, og som viser ham som både skarp debattør, novellist, fintfølende portrættør og som rejseglad iagttager af mennesker og steder.

I sine kommentarer er det hyppigt medieforhold, Peter Abrahamsen fokuserer på. Fra Robinson-ekspeditionens udnyttelse af det svageste i mennesket, til Danmarks Radios musikpolitik, der opleves som en begrænsende faktor for det danske musikliv.

Som musiker og journalist har Peter Abrahamsen ofte portrætteret kolleger, såvel i radio som på skrift. I bogen finder man en række portrætter af nordiske kunstnere, portrætter, der alle tidligere er publiceret i danske dagblade.

At Peter Abrahamsen godt kan lide at gå mod strømmen, vidner de fleste indlæg om. Og man fristes til at tro, titlen kunne have med dette at gøre. Selv siger Peter Abrahamsen :
»Titlen referer til en musikerudtryk, som tillægges en dansk pianist, der altid svarer sådan, når han spørges om dagen og vejen. Jeg synes ikke selv, jeg er sur, men det at være i opposition til den etablerede mening giver nogle gange det prædikat, at man er et mavesurt brokkehoved. Hvis man ikke gør opmærksom på, at en ting kan ses fra forskellige synsvinkler, sker der ofte det, at uimodsagte holdninger hurtigt bliver til de gældende. Og det kan jeg ikke lade være med at udfordre.
Jeg går imidlertid ind for positiv omformulering , så derfor udsender jeg samtidig en CD, der bærer titlen: Tit er jeg glad, siger kunstneren med et stort glimt i øjet.«