Han begyndte tidligt at tegne og skrive sine drømme ned, men det var først i 1988, han for alvor forstod, at hans klardrømme hang sammen og prøvede at fortælle ham om hans eget liv. Da forstod han, at han havde udviklet PTSD; posttraumatisk stress disorder. Her begynder bogen: Lille Dreng i Rød Trøje, da han beslutter at tegne mange af sine klardrømme sammen med de oplevelser, han har haft, for derigennem at forklare og forstå, hvordan hans liv har udviklet sig hen imod tilgivelse og forsoning. At se meningen i den store sammenhæng.  

Det er ved hans møde med Marion Dampier–Jeans, at det går op for ham, at han er et sleeping medium og fra dette første møde, hvor hun siger ‘JA’ til at skrive forordet til denne bog, er mange ting og forståelsen af de mange klardrømme smeltet sammen til een samlet forklaring på hans liv og oplevelser. 

Hans mange klardrømme indeholder besøg af afdøde, bl.a. besøg af tre mayaindianere, der talte til ham på en tusindår gammel quiché dialekt. Dette er en bog om en opdagelsesrejse i livet, om kontakt med den ‘anden verden’ gennem klardrømme og beskeder - og om forsoning og tilgivelse.