Selvfølgelig var Martin Luther først og fremmest teolog, og hans historiske indsats er religiøs. Men han skrev og tænkte som en digter.

Luthers forfatterskab blev den store inspiration for tidens danske litteratur. Alle genrer blev gennemgribende forandret. De fleste forfattere antog Luthers lære om frelse ved tro, men de forstod ikke hans syn på gerning, eller også var de uenige. Luthers ændring af Maria-billedet blev kun tøvende modtaget og slog aldrig igennem i fuld skala. Men Gud, der i Davids Salmer var Herre, blev også i Danmark en kærlig eller vred Fader.

Luthers stil var ikke sådan at efterligne. Med ham kom også problemet om forholdet mellem religion og æstetik. De danske løsninger var mange, resultaterne blandede, men grunden blev lagt til senere tiders protestantiske litteratur, bl.a. den store salmedigtning.

De var grove i munden, disse første protestanter, ikke mindst Luther selv. Polemikken giver det hele en kant, som man ikke kan se bort fra.