og uafklarede forhold at vi er viklet ind i naturen og samtidig synes at være adskilt fra den. Dette demonstreres i en række nærlæsninger af beretningerne Ifølge loven, romanerne Vandpest og Men jorden står til evig tid, samt langdigtet Stof. Der er især fokus på hvordan værkerne er komponeret som litterære modeller der mimer en særlig opfattelse af menneskets placering og forhold til den omgivende natur. Derfor hedder bogen Litterære verdensbilleder.

Bogens sidste del indkredser litteraturens forhold til naturen, åbningen mod naturvidenskaberne og tidens bredere naturfilosofiske felt.